En øm knæmuskel skal styrkes, men det gør ondt at bevæge sig. Er EMS eller TENS så det rette valg? Når man står midt i genoptræning, kan forskellen være svær at gennemskue, især fordi apparaterne ligner hinanden. EMS træning kan være et supplement til øvelserne, men det er ikke noget, man bør vælge på må og få.
Første stop: Hvad er målet?
Begynd med at sætte ord på, hvad du gerne vil opnå. Vil du have hjælp til at aktivere en muskel, eller håber du først og fremmest på at dæmpe smerterne? Målet har betydning for, hvilken type stimulation der kan være relevant. En snak med en fysioterapeut kan gøre valget mindre famlende.
Efter en knæskade kan det for eksempel være svært at få lårmusklen ordentligt med, selv om øvelserne allerede er en del af planen. Så er spørgsmålet, om muskelstimulation kan supplere træningen – ikke om den skal erstatte den. Det er en mere jordnær tilgang end at lade sig overbevise af en produktbeskrivelse.
Hverdagen kan også vise, hvad der er på spil. Måske er det blevet svært at rejse sig fra en stol, gå på trapper eller bære indkøbsposer, fordi musklerne ikke arbejder som før. Fortæl fagpersonen om de konkrete situationer, så det bliver lettere at finde et forløb, der passer til dit behov.
Andet stop: Muskelstimulation eller smertelindring?
Her er forskellen mellem EMS og TENS vigtig. EMS skal stimulere musklernes sammentrækning, mens TENS typisk bruges med henblik på smertelindring gennem elektrisk stimulation. De to betegnelser dækker altså over forskellige formål, selv om apparaterne begge bruger elektroder.
Har du tilbagevendende rygsmerter, er EMS derfor ikke nødvendigvis det oplagte valg, hvis målet er mindre ubehag. En fagperson kan hjælpe med at vurdere, om TENS, muskelstimulation eller en anden tilgang passer bedre. Det kan spare dig for at købe eller bruge udstyr, der ikke svarer til det, du gerne vil opnå.
Du kan læse mere om forskellen i gennemgangen af EMS og TENS. Den kan give dig et udgangspunkt for spørgsmål, men ikke afgøre, hvad der passer til netop din krop. Nettet er nyttigt, men det er ikke en fysioterapeut – og det kan ikke undersøge dit knæ.
Tredje stop: Få vurderet placering og intensitet
Elektroder skal placeres med omtanke, og intensiteten bør passe til den konkrete situation. Mere er ikke nødvendigvis bedre. Er du usikker på, hvor elektroderne skal sidde, eller hvordan stimulationen bør føles, så få vejledning, før du går i gang.
Forestil dig en person, der efter længere tids inaktivitet har svært ved at aktivere en bestemt muskel. En fagperson kan undersøge, om muskelstimulation kan indgå i forløbet, og hvordan den i givet fald skal kombineres med bevægelse. Det kan føles som et ekstra skridt, men hjælper med at gøre brugen målrettet.
Fortæl også om smerter, tidligere skader og andre forhold, der kan have betydning. En fysioterapeut eller en anden relevant fagperson kan hjælpe med at afklare, om stimulation er passende, og hvad du skal holde øje med. Det er trods alt bedre end at stå alene med apparatet og gætte på knapperne.
Et supplement – ikke en genvej uden øvelser
Genoptræning handler ofte om at genvinde bevægelighed og styrke gennem øvelser, der passer til den enkelte. EMS træning kan indgå som supplement i nogle forløb, hvis en fagperson vurderer, at det giver mening. Den erstatter ikke automatisk de almindelige øvelser eller den plan, du har lagt sammen med din behandler.
Ved en knæskade kan stimulation for eksempel blive overvejet sammen med de øvelser, personen allerede laver, mens udviklingen følges. For en anden med rygsmerter kan det vigtigste være først at få afklaret, om TENS eller en anden løsning er relevant. Behovene er forskellige, så der findes ikke ét svar, der passer til alle.
Inden næste samtale kan du tage nogle enkle spørgsmål med: Hvad er målet med stimulationen? Er EMS eller TENS mest relevant for mine symptomer? Hvor skal elektroderne placeres, og hvilken intensitet bør jeg bruge? Hvordan passer stimulationen sammen med mine øvelser, og hvornår bør jeg stoppe og spørge igen?
Så bliver beslutningen mindre et spørgsmål om at vælge et apparat og mere en del af et gennemtænkt forløb. Det er måske ikke den hurtigste vej til et svar, men ved smerter og genoptræning er det en tryg start.
Se mere hos hvorfor-gaa-og-have-ondt.dk.